
Den store Garmin-guide - find den rigtige Garmin-enhed til dig!
At lede efter afstandsmarkeringer ude på banen og tage skridt til bolden er et minde blot. Nu kigger vi i stedet ned på håndleddet eller tager et hurtigt kig i kikerten for at få den præcise afstand. Garmin er et af de førende mærker, når det kommer til GPS-enheder, og der er mange finesser at fordybe sig i. Her kommer en gennemgang af nogle funktioner og modeller - så du kan finde det ur eller den kikkert, der passer bedst til din golf.
Overordnede funktioner
De grundlæggende egenskaber, vi alle søger, er afstanden til forkant, midte og bagkant af green. Afstand til besværlige bunkere og genstridige vandhazarder. Det er de grundlæggende funktioner i alle Garmins afstandsmålere. På mange af de mest enkle varianter kan du også finde afstande til layup-zoner og doglegs. Men lad os gennemgå nogle af de mere avancerede funktioner, så du nemt kan finde ud af, hvilken GPS-enhed der passer til dit spil.
Mange af Garmin-enhederne har også funktionen Find min Garmin. Så hvis du mister din enhed, kan du lokalisere dens seneste position.
Vi sammenligner også nogle af vores bestsellere for et mere overskueligt overblik!
PlaysLike-afstand
PlaysLike-afstanden, også kendt som slope, tager højde for op- og nedadgående slag, vind, temperatur og lufttryk ved hjælp af et indbygget barometer. Det giver dig et mere præcist estimat af den "tilsvarende afstand" for hvert slag, hvilket hjælper dig med at træffe bedre beslutninger.
Det kan altså være 100 meter, men på grund af vind og andre forhold fortæller uret dig, at du bør spille slaget som 114 meter.


Pinpointer
Hvis du ender i skoven eller i en position, hvor du ikke kan se flaget. Så kan uret vise dig spilleretningen mod green.
Greenkonturer
For at hjælpe dig med dit korte spil og putting har mange af Garmins ure data for greenkonturer. Det gør, at du kan se greenens hældningsretning og sværhedsgrad - og dermed planlægge dit næste slag. Særligt værdifuldt, når du spiller nye baner. For at få adgang til greenkonturer skal du have et abonnement i Garmin Golf.


Virtuel Caddie
En nyttig funktion, der tager dit spil til et nyt niveau. Den viser slagspredningsdata og giver dig kølleanbefalinger baseret på historiske svingdata, højde, vindhastighed, vindretning og meget mere. Som på billedet her, hvor det anbefales at spille med 7 jern. Du kan stole på caddien til at hjælpe dig med at vælge den rigtige kølle og forbedre din strategi på banen.
Layup
Selv de simpleste Garmin-modeller viser afstand til forhindringer, layupzoner og doglegs. Men på de mere avancerede modeller kan du også pege præcist på det sted på banen, du vil have afstand til. Så du nemt kan spille taktisk uden at skulle gætte på dine køller. Du kan også placere flaget hvor som helst på greenen for at få den præcise afstand på dit indspil.


Flag finder
For at gøre det nemt for dig at finde afstanden til flaget med din kikkert, sørger flag finder-funktionen for at finde flaget – derefter får du også vibrationer, som indikerer, at du har låst afstanden til flaget. Hurtigt og nemt!
Smartwatch / træningsur
Nogle ønsker at lukke omverdenen ude på golfbanen og kun fokusere på næste afstand og næste slag. I så fald passer en lidt enklere model måske perfekt. Men hvis du er en person, der gerne vil have det hele samlet i ét ur - som golf, løb, anden træning, søvnmønstre, puls, Garmin Pay og smarte notifikationer - så findes det naturligvis også. Mange af Garmins modeller giver dig mulighed for at modtage notifikationer fra din telefon eller betale med uret, men du skal måske kigge blandt de lidt mere avancerede modeller, hvis du også ønsker træningsmuligheder eller søvnsporing.